
Kvinden på billedet her fortjener i virkeligheden meget mere opmærksomhed end en billedtekst. Men jeg har for travlt her i de sidste par dage til at koncentrere mig om at skrive en egnetlig artikel.
Nå, men hun er i hvert fald temmelig SEJ! Hun er uddannet lærer, men har taget en masse andet uddannelse og arbejder nu som supervisor. Ved siden af arbejder hun frivilligt for organisationen FAWE, hvor hun er præsident for Port Loco distriktet.
Hun har i en årrække kæmpet for kvinderettigheder og bl.a. været med til at åbne en skole for piger i Port Loco.
Derhjemme er det hende der slår kakerlakkerne ihjel, fordi hendes mand er bange for dem.
Det var Manty der introducerede mig for Fatu, min erfaringskilde i Port Loco. Og det var Manty der tog sig af mig. Sørgede for at jeg kom godt frem og tilbage med Poda Poda, fik et sted at sove. Og hun lavede mad til mig.
Hun er klart den mest inspirerende person jeg har mødt på min rejse. Vidende og selvstændig. Hun spurgte mig om forhold i Danmark. Om Muhammedtegningerne og kongehuset som hun havde hørt om. Hvilket altså langt fra er almindeligt her i Sierra Leone.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar