Port Loco 28. feb.

Port Loco er en mindre by tre timers kørsel fra Freetown. Her er støvede, røde jordveje. Jeg forlod hotellet i Freetown kl. 9.30 torsdag morgen. Alligevel nåede jeg først frem 17.30.
Jeg skulle nemlig med Poda Poda (minibusser) som er den eneste offentlige transportmulighed herud. Det koster cirka 15 kr. Mens en privatchauffør ville koste omkring 250 kr.
Nå, men sådan en Poda Poda kører altså først, når den er fyldt til bristepunktet med passagerer, og det var den først omkring kl 13.30. Og så skal der jo lige fyldes benzin på. Stoppes ved politikontrollen og 1000 andre steder, så alle passagerne kan købe brød og andet godt med hjem.
Heldigvis fik jeg lov til at sidde foran, hvor sædet er mere behageligt end bænkene bag i. Bussen var en gammel Toyota, der tilsyneladende havde kørt sine unge år i Danmark. I hvert fald var den ”miljø- og sikkerhedskontrolleret i ’93, ’94 og ’96”, stod der i forruden. Bussens tag var læsset med 50 kilo tunge sække med ris og mel og diverse andet gods, der skulle transporteres til Port Loco. Da de langt om længe var færdige med at læsse, ragede det næsten lige så højt op i luften som bussens egen højde. Det tunge læs betød, at bussen kun lige akkurat kunne slæbe sig op ad bakkerne med 30 km i timen. Og på hele turen brugte chaufføren højest 3. gear.

Port Loco virker til at være et rart og afslappet sted, men nu er jeg her jo ikke for at holde ferie, tværtimod får jeg travlt med at interviewe min caseperson, som jeg har forholdsvis kort tid med. Lige nu sidder jeg på en veranda og snuser ud i aftenluften. Her dufter ligesom, når den første forårsregn er faldt i Danmark. Nogle steder ligger der vandpytter, og da jeg kørte ind i byen, dryppede det lidt. Selvom det slet ikke er regntid endnu.
Min vært Manty Turay og hendes mand bød mig hjerteligt velkommen. Manty havde stegt kartofler og platainer til mig, som jeg spiste til aftensmad.
Hun er en af dem, jeg har haft kontakt med, før jeg tog af sted. Hun har arbejdet med kvinderettigheder i mange år. I morgen vil hun introducere mig for min case-person her i Port Loco. (Mere om Manty i andet blogindlæg)