Port Loco 1. marts

Fredag var travl. Jeg var på farten i 12 timer. Eller det lyder måske, som om jeg styrtede rundt fra det ene sted til det andet. Det gjorde jeg også på sin vis, men med afrikansk laid back style. Mit guest house og Mantys hus ligger tæt på hinanden i udkanten af Port Loco. Fatu, som jeg interviewer bor lidt længere ude end Manty. Skolen, hvor interviewet foregik, ligger i retning af centrum. Men alle stederne i gåafstand til hinanden. Faktisk slentrer man nok mere, end man går her i Port Loco. Det er for varmt til at bevæge sig for hurtigt og for meget.

Jeg brugte et par timer på selve interviewet. Manty synes, det var meget intenst, og at jeg spurgte om meget. I dag skal jeg overbevise hende om, at det er nødvendigt med endnu et interview med Fatu, så jeg kan beskrive hendes oplevelser endnu mere præcist. Jeg ved ikke, hvad Fatu selv synes om interviewet.
Jeg kunne ikke interviewe hende hjemme, for hendes kæreste aner ikke, at hun har boet 6 år af sit liv sammen med rebellerne fra RUF. Derfor er den officielle forklaring på, hvad jeg laver her, at jeg skriver om kvindeliv i Sierra Leone.
Ellers tilbragte jeg både formiddag og eftermiddag hjemme hos Fatu for at følge hendes daglige liv og tage en masse billeder.

Endelig er det lykkes at finde et billigt guest house, hvor prisen på omkring 65 kr. svarer nogen lunde, til det jeg får. Værelset er sådan set ok. Eller sengen er i hvert fald. Derudover består inventar af et plastik bord- og stol. Air con virker ikke. Deres generator er ikke kraftig nok til at sætte den i gang. I stedet for har jeg fået en fan ind.
Vandhanen, bruseren og cisternen er rent bluff. Der kommer på ingen måde vand ud af nogen af delene. I stedet har jeg tre plastikspande stående med vand, som ejeren har hentet fra brønden. Til gengæld har jeg en levende kakerlak kravlende derude. Kan ikke overskue den knasende lyd, hvis det skulle lykkes mig at slå den ihjel. Derfor er jeg gået over til den modsatte taktik. Jeg ignorerer den bare, og tror naivt på, at så længe den ikke føler sig truet, begynder den heller ikke at flyve.

I morgen tidlig går turen atter mod Freetown, hvor jeg skal bruge de sidste 5 dage af min rejse på at geninterviewe Lamrane, der er min 3. og sidste case.
Derudover har jeg et par andre interviews.