Tilbage til Sierra Leone

Ankomst. Onsdag morgen lettede et Airbus fly fra Kastrup med retning mod Heathrow og efter en del ventetid lettede en Boeing 757 senere samme eftermiddag med retning mod Freetown Sierra Leone. De fleste ombord afrikanere, men i blandt dem sad jeg og Rie også.
Efter et par stempler i passet og et par mere eller mindre officielt udseende kontrollører kunne vi træde ud i ankomsthallen med alt vores bagage. (Jeg bliver stadig imponeret over, at det rent faktisk kan lade sig gøre)
Nå, men Manty som hjalp mig sidst jeg var hernede, stod heldigvis og ventede på os sammen med en chauffør.
Det skulle dog vise sig, at der endnu var omkring 5 timer til, at vi endelig kunne ligge os til at sove på vores guest house.
Da vi kommer hen til færgen, har de nemlig netop solgt den sidste billet til bilen foran os. Vi bliver vinket ind bag lågen alligevel, og regner med at vi bare skal vente på, at den anden færge kommer tilbage fra Freetown-siden.
Endelig hører vi hornet fra færgen nede ved kajen. Manty bliver meget begejstret og giver mig et kram. Imidlertid viser det sig, at denne færge ikke skal sejle mere denne aften. Det går op for os, at den færge vi missede, var den sidste denne onsdag aften.
Vi kigger os lidt omkring, færgelejet på lufthavnssiden er ikke lige det sted, man har lyst til at tilbringe en nat.
Bag os er der efterhånden 18-19 andre biler som heller ikke nåede færgen. Der opstår et skænderi mellem en større gruppe mænd. Færgen er blevet privatiseret og sejler derfor kun når firmaet kan tjene på overfarten, og det kræver åbenbart mere end 20 biler. Desuden er hende, der sælger billetter også gået hjem!

Den højlydte diskussion fortsætter mellem mændene, og Manty beslutter sig nu for også at blande sig. Der står hun så, og diskuterer med alle disse mænd. Det mest interessante er måske, at de faktisk lytter til, hvad hun har at sige. Da vi senere spørger hende om det, forklarer hun, at hun med sit tøj og attitude signalerer, at hun er veluddannet og dermed har noget mellem ørerne. Det lød dog ikke som om, det var noget hun tænkte over, det var bare ganske naturligt for hende at blande sig.

På et tidspunkt lykkes det dem at komme frem til et forlig, der lød at alle, der ville med færgen skulle betale den svimlende sum af 5000 SL eller ca. 8 kr. mere for at komme med færgen. Og så fandt de da også ud af, at de jo ikke behøvede at sejle tilbage med en tom færge, men kunne vente til den næste morgen, og tage de første passagerer med der.
Omkring midnat startede de færgens rumlende motor, og vi satte til søs på den sorteste sø. Kl. ca. 01.30 (og næsten 24 timer efter, at vækkeuret ringede hjemme på Vesterbro) låste vi os ind til en lyserød seng på Franja Guesthouse.
Velkommen tilbage til Sierra Leone.