søndag, juli 16, 2006

Chickenbus i Chichicastenango


chickenbus, originally uploaded by backtoguate.

En af chicken-busserne, som kører overalt i Guatemala. Chaufføerne er lidt gale, og overhaler gerne op ad bakke og midt i et sving, mens de holder hornet i bund. Manden, der hænger ud af døren, er ham der sørger for, at folk betaler.
For en kort tur koster det cirka 1 krone, men skal man for eksempel den fire timer lange tur fra hovedstaden til Xela, koster det ca 30 kroner.
Det er ikke unormalt, at billetmanden hænger ud af døren, mens han råber destinationen, og bussen kører på fulde hammer gennem terrænet.
Sædderne er lavet til to personer, men chaufførerne tager passagere med til bussen er helt proppet, man kan derfor sagtens risikere at sidde tre voksne og 1-2 børn på et sæde - og hvis man er rigtig heldig, deler man sæde med en, der lige har været på marked og købe en ny høne.
Det er muligt at rejse mere komfortabelt på de længere ture. Forskellige turistbureauer tilbyder shuttle-service, og så koster det cirka 3 gange så meget, men så har du også dit eget sæde!

Ingen kommentarer: