tirsdag, februar 26, 2008

Benjamin


Benjamin
Originally uploaded by backtoguate
Søndag eftermiddag var sidste chance for at møde nogle af de børn, der medvirker i Læseraketten som endnu ikke havde fået deres bøger.
Benjamin er en af dem. Han er ikke med i IBIS-projektet, men går på en anden skole. Han er 8 år, og her viser han et par af de sider, der handler om ham. Han blev vildt glad for at få bogen og billeder af ham selv. "Thank you, thank you," gentog han flere gange.
Han var også lidt stolt over at se sig selv i en dansk skolebog. Det samme var hans far, der straks tog bogen med hen til nogle venner for at vise den frem.

Alice og Mary -to af pigerne, som medvirker i bogen og på plakaten, går ikke i skole. Derfor havde det været lidt svært at finde dem. De boede nemlig ikke længere det samme sted som i efteråret, da Lotte og Kirsten fra IBIS interviewede dem. Alice fandt jeg aldrig. Pga et skænderi, havde hun siden nytår boet hjemme hos sine forældre i en landsby et stykke fra Koido.
Hendes veninde Mary fandt jeg dog til sidst. Om hun var glad var lidt svært at finde ud af. Hun hverken sagde eller udtrykte ret meget, måske var det bare uvirkeligt for hende, at der lige pludselig stod en bleg dansker med billeder af hende. Hun lovede at give billederne til sin tante også, men Alice regnede hun ikke med at se foreløbig.

Ingen kommentarer: