Mine første indtryk

Sierra Leone er på en gang fantastisk charmerende og virkelig ucharmerende.
I den første kategori hører alle børnene, og menneskene i det hele taget. I den anden kategori hører fx udsigten fra mit guest house, der består af en mindre losseplads.

Turen herned gik nemt, dog med en mellemlanding i Dakar, Senegal, hvor halvdelen af flyets passagerer åbenbart skulle af. I mens sad vi andre bare i flyet og ventede på take off, tilsyneladende skulle de ikke have nye passagerer med.
Efter at have fået checket pas tre gange inden for 100 meter kunne jeg gå ud i velkomsthallen i Freetown. Her stod min chauffør Saal og ventede med et skilt med mit navn. Siden har det egentlig været lige så nemt at være her.
Lige så snart jeg trådte ud på den røde jord, så de små butikker langs vejen og ungerne i vejkanten vinkende og smilende, har jeg været vild med det her land.

Jeg bor på et guest house som Jim havde booket på forhånd og betegnet som ”Pretty bad” Jeg tror, jeg vil gi’ ham ret. Altså her er både seng og skrivebord og på en hver backpackerrejse ville det have været alt rigeligt til mig. Problemet er bare, at dette ikke bare er en backpackerrejse.
Strømmen går tit, så det med at lade min mindre samling af elektroniske dimser op, er mildest talt svært. Og lige så slemt: den fan, der ellers kører på højtryk kører ingen steder uden strøm. Derfor har jeg ligget badet i sved siden engang midt i nat og nu til morgen, står den stadig lige stille.
Badeværelset er et kapitel for sig. Toilettet har ikke kunnet trække ud i længere tid nu. Jeg tænkte: ”Der kommer vel vand i det før eller siden” Men nej åbenbart ikke. Til gengæld fik jeg et chok onsdag morgen, da jeg skulle ud og tisse og satte fødderne i ca. 1 cm lag vand. Jeg undersøgte sagen og kunne konstatere, at det kun kan komme fra toilettet. Det ligger der endnu.