torsdag, februar 14, 2008

På udflugt

Om nogle timer kan jeg checke ind på Family Kingdom – et megahotel eget af en libanesisk familie, der har boet her hele deres liv. Mr Jawad byggede stedet da alle flygtede fra landet, fortalte han mig i går.
Jeg var forbi for at booke et værelse til de næste par dage. Det koster 500 kr. om dagen. Det er totalt uden for budget, men det man må betale, hvis man vil have nogen lunde arbejdsbetingelser. Herunder trådløst net, (signalet er bedst oppe på en tagterrase med udsigt til en fantastisk sandstrand) air condition og nem adgang til masser af restauranter langs stranden (så man ikke bare skal spise brød og bananer hele dagen)

I går aftes ved 18-tiden besluttede jeg, at tage hen til Family Kingdom for at få aftensmad. Tog selvfølgelig mac’en med. Det var første gang, jeg skulle af sted uden min chauffør, men selvfølgelig var det nemmere end at komme med bussen derhjemme. Jeg stillede mig lige ud for hotellet rakte hånden ud og der stoppede en ”taxa.” Hernede samler taxaerne forskellige passagerer op og de kører vist også en fast rute, og der er faste priser. Og de gider ikke engang at forsøge at få højere betaling for sådan en ”gringo” som mig.
Nå men mig af ved family Kingdom, jeg ser dog hurtigt, at dette er en anden indgang end den jeg kom af om eftermiddagen. Jeg går rundt på det der viser sig at være et koloenormt område, og finder endelig vej til receptionen.
Bliver vist op på den føromtalte tagterrase, tjekket mails og spist kebab og humus. (Det var libanesisk menu)
Først da jeg skal hjem opstår et lille problem. Jeg har fuldstændig mistet retningssansen. Men Mr Jawad kommer mig til undsætning. Han kommer og spørger om han kan hjælpe mig. Da det er blevet mørkt, tænker jeg, ja det kan du faktisk godt. Jeg forklarer, at jeg skal hjem til mit guest house, men er lidt i tvivl om retningen (Det er jo ret smart at vide, når man skal stå i vejkanten og stoppe taxaer.)
Jeg bliver straks vist ind på hans overvældende kontor, tilbudt et meget sødt stykke lebanesisk slik og efter 10 minutter kommer en af hans chauffører som skal kører mig hjem! Kvit og frit chaufføren ville ikke tage i mod penge, da vi kommer til mit guest house.

Ingen kommentarer: