Den der opgave

Der sidder muligvis et par nysgerrige sjæle derude, og tænker på, hvordan det går med opgaven. Den kedelige og korte version er, at det går godt.
Den lidt længere version lyder sådan her:
Jeg venter på, at Unicef vender tilbage med en aftale om et interview, og jeg har fået god kontakt med en lokal organisation. I morgen skal jeg rundt med dem til nogle forskellige projekter, hvor der skulle bo nogle unge kvinder, der var med i hæren, og som endnu ikke rigtig er blevet reintegreret i samfundet. Heldigt nok har de også en afdeling i Kono, hvor jeg tager op i weekenden.
De lokale social workers synes min historie er vigtig. De var noget måbende, da jeg fortalte, at rigtig mange hjemme i Danmark slet ikke ved, at pigebørn også var soldater under krigen.
Jeg glæder mig til at se, hvad de har at byde på i morgen...